Belysning
Lys skaber hygge og stemning i dit køkken og kan fremhæve gode detaljer i designet. Vælg passende belysning og skab en rød tråd mellem indretning, design og belysning.
Køkkenbelysning
Et velindrettet køkken bruges hele dagen – og nogle gange også om natten. JKE Design tænker i optimal belysning, så der er arbejdslys til madlavning, lektier og pyntning af cupcakes og blid belysning til aftenhygge, nattespisere og trætte morgener. Vi kan skjule lyset under overskabe eller få det til at definere rummet i en markant designlampe.
Lys skaber hygge og stemning i dit hjem
Det gælder selvfølgelig også i dit køkken. Belysningen i køkkenet kan være med til at fremhæve kvaliteten og de gode detaljer i dit køkkendesign. Det er en effekt, som du ikke vil være foruden. Inden du investerer i nye køkkenlamper, bør du overveje hvilken belysning, der matcher dit køkken. Du kan med fordel gå efter at skabe en rød tråd mellem indretning, design og belysning i dit køkken.
Belysningen i et køkken kan gøre en stor forskel for stemningen i dit hjem. Hos JKE ved vi, hvor vigtig køkkenbelysningen er for det samlede indtryk af et køkken, og derfor guider vi dig til at vælge den optimale køkkenbelysning, som giver en flot effekt og de bedste arbejdsforhold i dit køkken.
Spots er en diskret løsning med god effekt
Spotlys fra loftet i køkkenet er noget, som mange vælger til deres køkkenbelysning. Spots er diskrete, men de giver samtidigt et godt stærkt lys, og de kan give en mere præcis belysning sammenlignet med andre lyskilder. Du kan dreje og placere dine spots, så de lyser i præcis den retning, som du ønsker. Det giver dig muligheden for at ”sætte spot” på bestemte områder i dit køkken, som du gerne vil fremhæve.
Mange vælger indbygningsspot under overskabene, så de får den bedste belysning på bordpladerne. Det skaber bedre arbejdsforhold i køkkenet.
Vælger du loftspots i dit køkken, vil du opleve, hvilken stærk og flot effekt de kan have. Du kan finde spots i forskellige design, som harmonerer med stilen i dit hjem, og som giver din køkkenbelysning det sidste touch.
Lyslister kan både fungere som lyskilder og greb
Hos JKE Design har vi lyslister, som vi kan montere under skabene, ved soklen som hyggebelysning eller montere under bordpladen så det lyser ned i grebene på grebsfrie fronter. Desuden har vi i vores vitrineskabe glashylder med indbygget lysliste, der giver et behageligt og afdæmpet lys.
Skabene giver vi liv ved at tænke lys på en ny måde. I stedet for traditionelle spots har vi det bløde lys fra lyslisten, som går langs skabets sider. Det giver et flot lys på alle hylder, fremhæver det, der er i dit vitrineskab og giver dit køkken den sidste finish.
Lysskinner kan altså integreres i overskabene, og derved både fungere som lyskilde og greb, eller de kan ligge som bånd i overskabets bund.
Vitrineskabet med indbyggede lyslister
Akkurat, som vi gerne bruger de bedste materialer i nye sammenhænge, så har vi gentænkt køkkenets overskabe, som kan virke tunge, men ofte er uundværlige. Vitrineskabet får et fortjent come back. Designet er stramt og industrielt med røgfarvet glas og træhylder, som understreger det naturlige look. Skabene giver vi liv ved at tænke lys på en ny måde. I stedet for traditionelle spots har vi blødt lys, som går langs skabets sider. Det giver et flot lys på alle hylder. Og hvorfor skal skabe være hvide indvendigt? Vi matcher gerne stilen helt ind bag tallerkenrækken. Vores skabe kan også være grå indvendigt.
Behageligt lys
”Lyslisterne under og inde i det moderne vitrineskab fremhæver det røgfarvede glas og giver et behageligt lys og et godt overblik over det, der er indeni.” - Heidi Reinholdt
Få en snak med en køkkenarkitekt
JKE er snedkerkvalitet uden det koster en bondegård
50 år med snedkerkvalitet