Marbre Design
Marbre Design På badeværelset går vi ind, for at være os selv. De fleste lever i en hverdag, hvor livet går stærkt. Når vi træder ind på badeværelset og lukker døren til dagligdagens hast, skal vi have følelsen af at blive omsluttet af ro, renhed og naturlighed.
Tidens trend
Danskerne er i høj grad til det naturlige design på badeværelset. Materialerne skal afspejle naturen, derfor ses rigtigt meget træ og sten i stilen. Derudover skal det være enkelt, hvilket betyder, at det samtidigt bliver praktisk og rengøringsvenligt. Og så må der gerne være lidt wow-effekt.
Gå på opdagelse i Marbres udvalg af materialer og farver lige her
Marmor
Badvaske i marmor består primært af knust marmor samt et bindemiddel. Marmor badvaske fåes i blank eller mat overflade. Marmor er kalksten og tåler almindelige milde rengøringsmidler. Marbré marmor vaske er i ét med bordpladen og fås i flere farver og i alle størrelser.
Keramik
Marbré Keramik vask med den flotte struktur fra naturgranitten. Keramikken er lukket i overfladen og er dermed stærk og modstandsdygtig overfor pletter og misfarving. Keramikvaskene tåler afkalkningsmiddel, mildt skurerpulver mm. Marbré keramik vaske er i ét med bordpladen og fås i flere nuancer og i alle størrelser.
Silestone
SileStone er et sammensat produkt, hvor kvarts udgør langt den største del. Kvarts findes i natur granit og mange sammenligner derfor SileStone med granit. Silestone er dog modsat granit altid lukket i overfladen, hvilket gør den utrolig robust og ridsefast. SileStone tåler alle almindelige rengøringsmidler.
Terrazzo
Terrazzo bordplader er et naturprodukt, som består af marmorskærver, cement og vand, der blandes sammen i forskellige farve kombinationer. Bordpladen vælges, hvis du vil have en løsning, der er robust og som kan tåle varme. Laves kun i topplader og med udskæring til porcelænsvask.